onsdag den 30. marts 2011

Udfordringsprojekt

Produkt: Da jeg som tidligere nævnt har en næsten ikke eksisterende finmotorik, handler min udfordring om, at udfordre denne, men også som jeg virkelig holder af, at bruge min grovmotorik.


Planen er at lave et billede på en bordplade eller anden plade, men ikke med maling og pensel. Jeg havde tænkt mig at bruge genbrugsglas, dette skal slås i stykker (grovmotorik) og så efterfølgende sættes/limes på pladen, en form for mosaik, bare lavet med glas. Dette kunne jeg forestille mig ville udfordre min finmotorik, da jeg gerne vil have alle mine finger, når jeg er færdig. Håber også at jeg i denne proces kan arbejde med at give slip på min systemtænkning og lade mig inspirere undervejs.

Tidsplan: I løbet af uge 8 anskaffes materialer, skal have snakket med fagfolk, der ved hvad jeg skal bruge til at lime glasset med. Efterfølgende starter jeg arbejdsprocessen, det bliver placeret i vores værksted, hvor jeg kan gå til og fra, jeg har en forestilling om at dette er vigtigt, så når jeg føler inspirationen daler og jeg begynder at tænke for meget i systemer og korrekthed, kan jeg lade det være og så senere vende tilbage.



Udarbejdelse af udfordringen:


Jeg startede med at gå på biblioteket og fandt også en rigtig god bog om mosaik (Martin Chreek, 1998: Dekorer med mosaik), men jeg opdagede hurtig, at i denne handlede det meget om at anskaffe sig det rigtige værktøj og materialer, dog var der et eksempel jeg lod mig inspirere af, her var der brugt potteskår til at dekorere et fuglebad.

Da jeg nu fra starten havde besluttet mig for at det ikke måtte blive for perfekt og struktureret, besluttede jeg mig for at prøve at fastgøre glasset med sandspartel, jeg fik købt glas i forskellige farver i genbrugsbutikken til næsten ingen penge, så var der lige hvad glasset skulle påføres på, jeg fandt først en træbakke, men det ville ikke fæstne rigtig, så jeg fandt et lærred, men valgte at bruge bagsiden, så det kom til at ligge i fordybningen.

Det hele blev lignet op på et bord, så jeg kunne gå til og fra:



Jeg påførte lidt spartelmasse af gangen og så kom hammeren i gang, det er faktisk lidt af et kunststykke at smadre glas uden at det flyver ud over det hele. Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at begrænse mig selv, fordi i mit hoved tegnede jeg et billede, som jeg mente det skulle ende ud med. Så måtte det ligge nogle dage, jeg kom til at gå til og fra mange gange, fordi det blev for konstrueret.








Men nu er det færdig, det blev det tirsdag den 29. marts, jeg syntes nu ikke det er blevet det smukkeste værk, men jeg har imponeret mig selv i forhold til, at jeg ikke har fået et eneste snitsår, det har grundet sandspartlen fået et lidt groft udseende i kontrast til glasset og jeg har kunnet holde mig fra at blive for perfektionistisk og struktureret.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar