tirsdag den 8. marts 2011
Biotop 5
Da det igen i en længere periode har været koldt og mit biotop har været svært tilgængelig, grundet sne og is, har jeg ikke kunnet lave de store friluftsarrangementer der.
Jeg har derfor valgt at lave nogle udendørslygter af postevand. Det er egentlig en simpel proces, kræver 2 plastikspande/krus, den ene lidt større end den anden, så har jeg samlet lidt kogler til at pynte. Den største plastikspand fyldes halvt op med vand, den anden sættes ned i med nogle sten, men ikke længere ned, end at der stadig er vand mellem spandende. Pynten fordeles rundt i hulrummet med vand, så er det egentlig bare at udnytte kulden udenfor, dagen efter kan spandene fjernes og der er lavet en lille islygte, som kan pynte udenfor med et fyrfadslys, så længe det bliver ved med at fryse.
Didaktiske overvejelser: Denne aktivitet kan udføres med alle aldersgrupper, den kræver ikke mange materialer og resultatet kan næsten kun blive godt, bare der er frostgrader. Læringen i denne lille aktivitet kunne være, at naturens materialer nemt kan blive til noget funktionelt, som både pynter og skaber lys i den mørke tid.
Min lille aktivitet falder nok mere ind under begrebet ”Friluftsaktivitet”, da min definition af friluftsliv indebærer en tur, hvor man lever under åben himmel og overnatter i naturen under de vilkår, som vejr, vind og naturens rytmer definerer. En sådan tur på denne tid af året finder jeg svær at gennemføre, da dette vil stille nogle meget store krav til påklædning og udstyr.
Jeg tænker, at friluftsaktiviteter og friluftsliv bør være en del af børns opvækst, men også en del af voksenlivet, det at lære naturen at kende, vide hvordan man færdes i denne, opleve det uendelige rum til forskellige aktiviteter, muligheden for at være spontan og impulsiv, kunne takle det uforudsigelige og ukendte alt dette er med til at udvikle personlige kompetencer i forhold til samarbejde, selvstændighed og motorik. Tænker også at det at opleve hvilken ro det kan give på det menneskelige plan og hvor afstressende det er at bevæge sig i naturen burde være et must for alle mennesker :)
Litteratur:
Bentsen, Peter m.fl., 2009: ”Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik”,
Frederiksen, Jens Morten, 2006: Ud med ungerne!.
Sørensen, Trine, 2006: Børnenes naturbog.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Doris
SvarSletDejligt at foråret nu nærmer sig og din biotop igen bliver tilgængelig ;-)
Vh Ida