Udfordringsprojekt

Produkt: Da jeg som tidligere nævnt har en næsten ikke eksisterende finmotorik, handler min udfordring om, at udfordre denne, men også som jeg virkelig holder af, at bruge min grovmotorik.


Planen er at lave et billede på en bordplade eller anden plade, men ikke med maling og pensel. Jeg havde tænkt mig at bruge genbrugsglas, dette skal slås i stykker (grovmotorik) og så efterfølgende sættes/limes på pladen, en form for mosaik, bare lavet med glas. Dette kunne jeg forestille mig ville udfordre min finmotorik, da jeg gerne vil have alle mine finger, når jeg er færdig. Håber også at jeg i denne proces kan arbejde med at give slip på min systemtænkning og lade mig inspirere undervejs.

Tidsplan: I løbet af uge 8 anskaffes materialer, skal have snakket med fagfolk, der ved hvad jeg skal bruge til at lime glasset med. Efterfølgende starter jeg arbejdsprocessen, det bliver placeret i vores værksted, hvor jeg kan gå til og fra, jeg har en forestilling om at dette er vigtigt, så når jeg føler inspirationen daler og jeg begynder at tænke for meget i systemer og korrekthed, kan jeg lade det være og så senere vende tilbage.



Udarbejdelse af udfordringen:


Jeg startede med at gå på biblioteket og fandt også en rigtig god bog om mosaik (Martin Chreek, 1998: Dekorer med mosaik), men jeg opdagede hurtig, at i denne handlede det meget om at anskaffe sig det rigtige værktøj og materialer, dog var der et eksempel jeg lod mig inspirere af, her var der brugt potteskår til at dekorere et fuglebad.

Da jeg nu fra starten havde besluttet mig for at det ikke måtte blive for perfekt og struktureret, besluttede jeg mig for at prøve at fastgøre glasset med sandspartel, jeg fik købt glas i forskellige farver i genbrugsbutikken til næsten ingen penge, så var der lige hvad glasset skulle påføres på, jeg fandt først en træbakke, men det ville ikke fæstne rigtig, så jeg fandt et lærred, men valgte at bruge bagsiden, så det kom til at ligge i fordybningen.

Det hele blev lignet op på et bord, så jeg kunne gå til og fra:

Jeg påførte lidt spartelmasse af gangen og så kom hammeren i gang, det er faktisk lidt af et kunststykke at smadre glas uden at det flyver ud over det hele. Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at begrænse mig selv, fordi i mit hoved tegnede jeg et billede, som jeg mente det skulle ende ud med. Så måtte det ligge nogle dage, jeg kom til at gå til og fra mange gange, fordi det blev for konstrueret.

Men nu er det færdig, det blev det tirsdag den 29. marts, jeg syntes nu ikke det er blevet det smukkeste værk, men jeg har imponeret mig selv i forhold til, at jeg ikke har fået et eneste snitsår, det har grundet sandspartlen fået et lidt groft udseende i kontrast til glasset og jeg har kunnet holde mig fra at blive for perfektionistisk og struktureret.

Biotop 6

Nu lysner det også ved min biotop, isen og sneen er væk og det er blevet muligt at bevæge sig helt ned til vandkanten. Den ser nu stadig meget trist ud på afstand, der er ikke meget grønt at spotte, men ved at bevæge sig helt tæt på er det muligt at opdage de begyndende spirer. Da det nu har været en rigtig isvinter og jeg fornemmer at min biotop har været bundfrossen i perioder, har jeg valgt at måle vandtemperaturen over de sidste 14 dage, da min biotop da har været stort set isfri. Jeg har 2 gange i ugen været ved biotopen med termometer fastgjort på en snor, så temperaturen kunne måles et stykke ude fra vandkanten og valgt at målingen foregik 2 gange sidst på eftermiddagen og 2 gange om formiddagen, hvor vi i har haft nattefrost, for at se hvor stor en indflydelse solen i løbet af dagen havde på temperaturen.

Uge 11 Tirsdag formiddag Temperatur 2 grader
            Lørdag eftermiddag Temperatur 4 grader

Uge 12 Onsdag formiddag Temperatur 2.5 grader
            Søndag eftermiddag Temperatur 7 grader

Min plan er at fortsætte disse målinger over de kommende uger, fordi jeg tænker, at vandet på et tidspunkt grundet solens indflydelse måske vil være varmere end luften her i løbet af foråret, men jeg syntes allerede nu at det viser sig en forskel i forhold til om temperaturen har været under frysepunktet i løbet af døgnet eller ej, den sidste måling, hvor vi ikke har været under frysepunktet nogle nætter i træk, får solens varme stor indflydelse på vandtemperaturen, dette skyldes sikkert også at vanddybden er under 50 cm (min vurdering efter jeg har observeret min hund springe rundt i vandet).

I forhold til at udføre dette i et pædagogisk forløb, tænker jeg at der kunne inddrages læring omkring hvor stor betydning solen har for jorden/naturen og os mennesker og hvorfor intet kan eksistere uden.

Hvordan er din opfattelse af, hvordan der skal arbejdes med matematik i børnehaven?

A. Som en aktivitet for sig. Skoleforberedende aktiviteter. Begynder med dette lidt før barnet skal begynde i børnehaveklassen.

B. Det er en naturlig del af alle situationer i dagligdagen i børnehaven. Det er unødvendigt at prioritere eller stimulere.

C. Matematik er ikke noget for små børn. De vil lære det, når de kommer i skole.

A) Jeg tænker at matematik starter med talforståelse og læringen omkring dette kan starte så snart barnet starter i børnehaven, for at børnene opnår forståelsen kan ganske almindelig dagligdagsgøremål inddrages, som f.eks. borddækning, der skal sidde 4 ved dette bord, kan du finde 4 tallerkener? Eller når der er samling, tælles der hvor mange der er tilstede og efterhånden lade børnene overtage dette. Derudover kræver matematik også en forståelse for former, såsom firkanter, cirkler og trekanter, som også bør tænkes ind.

B) Det bør være en naturlig del af hverdagen, da det hører til som en del af børns udvikling, så der må gerne prioriteres og stimuleres, så længe børnene ikke opfatter dette som sid nu stille skoleting og lær, men at det bliver implementeret i hverdagens lege og rutiner.

C) Mener jeg har besvaret dette i de foregående spørgsmål.

Biotop 5

Da det igen i en længere periode har været koldt og mit biotop har været svært tilgængelig, grundet sne og is, har jeg ikke kunnet lave de store friluftsarrangementer der.

Jeg har derfor valgt at lave nogle udendørslygter af postevand. Det er egentlig en simpel proces, kræver 2 plastikspande/krus, den ene lidt større end den anden, så har jeg samlet lidt kogler til at pynte. Den største plastikspand fyldes halvt op med vand, den anden sættes ned i med nogle sten, men ikke længere ned, end at der stadig er vand mellem spandende. Pynten fordeles rundt i hulrummet med vand, så er det egentlig bare at udnytte kulden udenfor, dagen efter kan spandene fjernes og der er lavet en lille islygte, som kan pynte udenfor med et fyrfadslys, så længe det bliver ved med at fryse.

Didaktiske overvejelser: Denne aktivitet kan udføres med alle aldersgrupper, den kræver ikke mange materialer og resultatet kan næsten kun blive godt, bare der er frostgrader. Læringen i denne lille aktivitet kunne være, at naturens materialer nemt kan blive til noget funktionelt, som både pynter og skaber lys i den mørke tid.

Min lille aktivitet falder nok mere ind under begrebet ”Friluftsaktivitet”, da min definition af friluftsliv indebærer en tur, hvor man lever under åben himmel og overnatter i naturen under de vilkår, som vejr, vind og naturens rytmer definerer. En sådan tur på denne tid af året finder jeg svær at gennemføre, da dette vil stille nogle meget store krav til påklædning og udstyr.

Jeg tænker, at friluftsaktiviteter og friluftsliv bør være en del af børns opvækst, men også en del af voksenlivet, det at lære naturen at kende, vide hvordan man færdes i denne, opleve det uendelige rum til forskellige aktiviteter, muligheden for at være spontan og impulsiv, kunne takle det uforudsigelige og ukendte alt dette er med til at udvikle personlige kompetencer i forhold til samarbejde, selvstændighed og motorik. Tænker også at det at opleve hvilken ro det kan give på det menneskelige plan og hvor afstressende det er at bevæge sig i naturen burde være et must for alle mennesker :)

Litteratur:

Bentsen, Peter m.fl., 2009: ”Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik”,

Frederiksen, Jens Morten, 2006: Ud med ungerne!.

Sørensen, Trine, 2006: Børnenes naturbog.

Biotop 4

Da jeg næsten ikke har kunnet skelne mit biotop ud fra resten af området de sidste par måneder, grundet den hårde frost og sne, har jeg besluttet at gå på jagt efter spor efter råvildt og harer. Når jeg alene har bevæget mig frem mod mit biotop har jeg mange gange oplevet at der dukker råvildt frem, som løber væk i en fart og harer der springer frem fra buske og også de forsvinder igen i en vældig fart. Jeg tænkte derfor det var oplagt at gå på jagt i sneen efter deres spor. Jeg oplevede at finde mange spor, dette er faktisk meget nemt, når landskabet er dækket af sne. Jeg har efterfølgende planlagt en aktivitet med SFO-børn, da det er denne aldersgruppe, jeg stiftede bekendtskab med i min praktik.

Harespor

Spor fra Rådyr

Jeg har ladet mig inspirere af de 2 nedenstående hjemmesider:

http://www.spejdernet.dk/Inspiration/Spejderleksikon/Natur/Dyrespor.aspx

http://www.skoven-i-skolen.dk

Aktiviteten:

At finde spor efter råvildt og harer.

Formål:

o at børnene får kendskab til spor og sportegn efter nogle af de store dyr der findes omkring min biotop

o At børnene oplever glæden og spændingen ved at lede efter spor i naturen

o At børnene får skærpet deres sanser og iagttagelsesevne

Forberede børnene:

Inden afgang er det vigtigt at forberede børnene, så de ved hvad der skal ske og hvad der kræves og hvad det er aktiviteten går ud på. Når børnene er fokuserede på hvad de leder efter, er der større sandsynlighed for at de finder det. Det er vigtigt at forberede dem på, at de skal færdes stille og forsigtigt. Hvis de løber gennem området er der risiko for, at de træder oven i de dyrespor de er på jagt efter. Færdes de meget stille kan de måske være heldige at se nogle rådyr.

Tal også om hvad eleverne ved om de to dyr, rådyret og haren. Hvordan ser de ud? Hvad lever de af? Hvor bor de? På hvilken tid af døgnet er de mest aktive?

Varighed.

2-3 timer.

En udvidelse af aktiviteten kunne evt. være at følge sporene og muligvis finde andre spor, såsom dyrenes efterladenskaber eller harens rede. Det kunne også være at medbringe gips, så der kan laves aftryk af sporene.

Dyreholdsopgave

Jeg havde egentlig valgt at lave opgaven omkring edderkopper, men dette har faktisk været for svært, jeg har en lille fobi mod edderkopper, derfor faldt valget også i første omgang på netop dette dyr, tænkte det var en oplagt chance til at få arbejdet med denne fobi, men så vil skæbnen, at en af beboerne på bostedet hvor jeg arbejder, vil anskaffe sig en dværghamster, jeg greb chancen og fik lavet en aftale med beboeren, at jeg måtte bruge dette i min dyreholdsopgave, jeg har det godt med at jeg kan få dannet mig nogle erfaringer, som kan bruges i min hverdag i praksis.


Vi har sammen besøgt en del dyrehandler og kigget på disse hamster, de har en kort levetid på ca. 2 år, så han lægger meget vægt på det skal være en unge han skal have, så han kan have den så længe som muligt. Vi har set på nødvendigt udstyr, som kræves for at dyret kan trives.

Vi har været på nettet og søgt oplysninger omkring pasning og leveforhold disse små dyr kræver.

http://www.hyggedyr.dk/4850367

http://www.hamsterhulen.dk/fakta/foer-koebet-af-dvaerghamster.aspx

http://www.dba.dk/asp/sektion/artikler/detail.asp?ArtikelId=44138

Jeg vil de følgende måneder med jævne mellemrum fortsætte med at lægge indlæg ind på min blog, som beskriver det videre forløb.

Nogle af sommerens billeder fra området omkring mit biotop

Biotop 3

I april/maj måned opdagede jeg at vandet i mit biotop var fyldt med først en masse æg og efterfølgende små haletudser, vandkanten var nogen steder næsten sort og de svømmede næsten oveni hinanden, derfor besluttede jeg, at prøve gennem sommeren at følge deres udvikling i deres rette element. Jeg har gennem hele sommeren været ved min biotop 2-3 gange i ugen. Det der har været mest iøjnefaldende har været faldet i antal, som ugerne gik. Der er en del musvåger i området, så jeg tænker disse rovfugle må have gyldne dage i tiden hvor de udvikler lunger og i perioden hvor de bevæger sig op på land. Der har også været mange guldsmede i området i år, disse har også nydt godt af alle haletudserne, igennem hele deres udvikling. Det har været imponerende at se udviklinger fra at være næsten ingenting til at blive et pattedyr der går i land.

Her er forvandlingen fra haletudse til pattedyr, fotograferet ca. 50 m. fra vandhullet.

Her en smuk guldsmed, som er opdaget lige ved siden af vandhullet, formoder forvandlingen har fundet sted for kort tid siden og nu tørrer den i solen.

Forsøg:

Jeg har gennem det sidste år bemærket at vandstanden i mit biotop afhænger meget af årstidernes forløb, derfor kunne det være spændende at lave en måling på dette. I løbet af sommeren faldt vandstanden kraftigt, jeg satte en pind i vandkanten i slutningen af juni, ses på det første billede i opgaven, jeg besøgte efterfølgende min biotop med jævne mellemrum, satte nye pinde, dette gav et tydeligt billede af, at vandstanden afhang meget af både nedbørsmængden og lufttemperaturen. Dette lille eksperiment kunne føre til et didaktisk forløb, hvor temaet var vand hvori der også indgår en læring omkring årstiderne, et af spørgsmålene kunne være, hvorfor er det nødvendigt det regner?